Med en årlig global kuldioxidudledning på 37,55 milliarder tons i 2023 befinder vi os i en tid, hvor hvert eneste energiforbrug bliver holdt godt øje med, og det er afgørende for enhver miljøsamtale at forstå den konkrete virkning af kulstofudledningen. Lad os først undersøge, hvad vi taler om, når vi nævner kulstofudledning, og derefter visualisere, hvordan et ton kulstof ser ud. Selv om det kun er en brøkdel af vores årlige udledning, giver det et grundlag for at forstå, hvordan 37,55 milliarder tons ser ud.

‍

Nøglebegreber i CO2-udledning forklaret

Samtalen om kulstof har været fyldt med en række forskellige udtryk som drivhusgasser, kulstof og kuldioxid (CO2) - alle brugt i flæng, selvom de betyder forskellige ting. Det gør det svært at forstå effekten og betydningen af begreberne.

Først er det vigtigt at forstå de forskellige begreber:

• Drivhusgasser omfatter en række forskellige gasser som kuldioxid, metan og lattergas, som alle holder på varmen i atmosfæren.
• Kuldioxid (CO2), en særlig type drivhusgas, produceres ved afbrænding af fossile brændstoffer og er den primære årsag til den globale opvarmning.
• Kulstof refererer ofte til kulstofemissioner, som omfatter CO2 og andre kulstofbaserede drivhusgasser.

‍

Vi bruger typisk CO2, når vi måler menneskets indvirkning på den globale opvarmning, klimakrisen og de sundhedsproblemer, der tilskrives dem. Fordi CO2 er den mest almindelige drivhusgas, måles virkningen af andre drivhusgasser ofte i form af deres "kuldioxidækvivalent" (CO2e), hvilket fremhæver, hvordan deres virkninger på den globale opvarmning er sammenlignet med CO2.

Sammenlignet med andre drivhusgasser bliver kuldioxid hængende i jordens atmosfære i lang tid og nedbrydes meget langsomt. Efter 1000 år er der omkring 15 til 40 procent tilbage i atmosfæren. Hele nedbrydningsprocessen tager dog flere hundrede tusinde år.

‍

Den fysiske volumen: Visualisering af CO2

Når man tænker på, hvordan et ton CO2 ser ud, er det svært at forestille sig, hvor meget det er, og hvad der skal til for at skabe den mængde kulstofudledning. Når man visualiserer et ton CO2, svarer det til en 8,13 meter høj terning (Carbon Visuals, n.d.). 

Et andet visuelt eksempel på, hvordan et ton CO2 ser ud, er 500 CO2-brandslukkere.

‍

‍

Den gennemsnitlige voksne dansker er ansvarlig for at udlede 11 af disse terninger eller 5.500 CO2-brandslukkere om året (Danmarks globale klimapåvirkning, 2023). For at sætte det yderligere i perspektiv blev regeringerne ved Paris-aftalen i 2015 enige om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og for at holde sig inden for den ramme skal hver person i gennemsnit udlede 2,3 ton CO2 om året. 

‍

Hverdagshandlinger og deres indvirkning på CO2

Hverdagens handlinger bidrager væsentligt til CO2-niveauet. Hvis man f.eks. kører i en standardbil i 2.500 miles (ca. 4.023 km), genererer det ca. et ton CO2 (U.S. Environmental Protection Agency, 2023). For at indfange denne CO2 igen ville det kræve, at 50 træer voksede i et år. 

For at sætte det yderligere i relation til vores hverdag, svarer et ton CO2 til:

• En bil på benzin, der kører i et halvt år.
• En bil, der kører på el i et år.
• 72 rejser fra Amsterdam til Paris med Thalys.
• 2,6 økonomiflyvninger fra Amsterdam til Rom.
• Opladning af 121.643 smartphones.

‍

Er det ikke overraskende, hvordan hverdagsaktiviteter kan løbe op?

‍

‍

‍

Reducerer CO2-aftrykket gennem intelligent energioptimering 

Hos Ento hjælper vi med energioptimering ved at bruge data og kunstig intelligens til at få indsigt i dine bygningers energiydelse og hjælper vores kunder med at spare 9.500 tons CO2e om året. Vi tilbyder forskellige produktløsninger, der kan hjælpe med at reducere energiforbruget og spare på CO2-udledningen:‍

Ento Rådgiver: Giver et omfattende overblik over potentielle energibesparelsesmuligheder i dine bygninger. Disse muligheder fører ikke kun til økonomiske besparelser, men bidrager også til betydelige CO2-reduktioner, hvilket imødekommer de aktuelle miljømæssige udfordringer.

Ento Control: Bruger AI til at optimere og automatisk styre HVAC-systemer, hvilket forenkler processen med at reducere både emissioner og omkostninger.

Ento Strategy: Hjælper med at sætte langsigtede mål for energioptimering, hvilket yderligere reducerer kulstof og den samlede udledning af drivhusgasser fra kilder som f.eks. forbrænding af fossile brændstoffer.

Disse løsninger giver dig mulighed for at træffe informerede beslutninger om energiforbrug og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Hvor meget CO2 tror du, at du kan spare ved at optimere dit energiforbrug? Find ud af det ved at booke en demo. 

‍

Kilder

_{Danmarks globale klimapåvirkning. (2023). Energistyrelsen. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKlimapolitik/final_denmarks_global_climate_impact_-_global_report_2023.pdf}

_{Ressourcer - kulstofbilleder. (n.d.). Carbon Visuals. https://www.carbonvisuals.com/resources}

_{Statista. (2024, 13. juni). Årlig global udledning af kuldioxid 1940-2023. https://www.statista.com/statistics/276629/global-co2-emissions/}

_{U.S. Environmental Protection Agency. (2023, 28. august). Drivhusgasemissioner fra en typisk personbil. EPA. Hentet 16. april 2024 fra https://www.epa.gov/greenvehicles/greenhouse-gas-emissions-typical-passenger-vehicle}

‍

‍

‍