Hurtige resultater ved at bruge AI til at optimere energiforbruget.

‍

Den danske kommune Holstebro begyndte at bruge Entos AI-baserede energirådgiver i august 2021 og har allerede opnået betydelige besparelser.

Denne reduktion i energiforbruget kunne kun ske ved at udskifte det gamle EMS med noget mere moderne med fokus på handlingsorienteret indsigt.

‍

Kampen for et lille energiteam med en stor bygningsportefølje.

Når man er et lille energiteam med en stor bygningsportefølje, er man nødt til at prioritere sin indsats. Det var en af erkendelserne fra teamet i Holstebro Kommune. Med automatiseret analyse har medarbejderne brugt mindre tid på manuel analyse af energiforbruget og mere tid i deres bygninger – hvilket skaber værdi.

‍

Mere tid brugt i bygningerne, mindre tid brugt på at analysere data.

Holstebro Kommune har et facility management-team, der er dedikeret til drift og vedligeholdelse af kommunens 230.000 m2 ejendomme.

Teamet er ansvarligt for tekniske installationer, byggeri og renoveringer, energibudgetter, udvendig vedligeholdelse og udfører inspektioner for at løse problemer i bygningerne.

Tre personer er ansvarlige for energi, teknik og installation, og fem for byggeprojekter og bygningsvedligeholdelse. Energistyring er blot en af centrets mange opgaver. Det er en kompleks opgave at styre bygningerne, og derfor er det vigtigt for Holstebro Kommune at have de rigtige værktøjer til at understøtte medarbejderne.

‍

Den konventionelle EMS gav ikke nogen fordele.

Et vigtigt værktøj til energistyring kan være et energistyringssystem (EMS), som indsamler og tydeliggør data om energiforbruget i bygninger. Men indtil kommunen udskiftede sit EMS, stod energiledelsesteamet over for flere udfordringer. Data kom ind fra deres loggere på el-, vand- og varmemålere, men det krævede meget vedligeholdelse. For eksempel når de skiftede målere og tilføjede bygninger til deres portefølje. Derudover var der lav tillid til, at dataene var nøjagtige. Det tog derfor for meget tid fra energimedarbejdernes andre opgaver at vedligeholde systemet, og det blev derfor ikke brugt i praksis.

‍

Entos AI-baserede løsning muliggjorde en prioriteret indsats.

Projektlederen i Team Fælles Ejendomscenter, Thøger Niels Pørtner, blev ansat til bl.a. at beslutte, hvad der skulle ske med kommunens EMS. Han havde erfaring med forskellige EMS'er fra tidligere ansættelser og overvejede forskellige systemer. Fra den erfaring vidste han, at det vigtigste mål med at vælge et system er, at det skal understøtte hverdagen for et lille energiteam. Han og hans kolleger er nødt til at være i bygningerne, mens EMS'en kører af sig selv og fortæller dem, hvordan det går.

Med disse oplysninger gik kommunen i dialog med Ento.

"Hvis vi havde købt en anden software, hvor vi selv skulle sidde og manuelt konfigurere bygninger, data og alarmer, så ville vi ikke være færdige med konfigurationen endnu," siger Thøger Niels Pørtner.

‍

Elektricitet, varme, sol og vand vil blive overvåget af AI

Holstebro bruger Ento til at analysere el-, fjernvarme-, vand- og solcelledata. Systemet er AI-baseret og bruger data fra systembrugernes bygninger samt eksterne variable som vejrdata, kalender og Corona-nedluknings-oplysninger til at identificere afvigende forbrugsmønstre. I praksis fungerer det sådan, at når Thøger og hans kolleger tilgår systemet, kan de fremhæve bygninger med et øget eller ændret forbrug, der indikerer, at "noget er galt her".

Baseret på disse oplysninger prioriterer de, hvilke bygninger de skal besøge for at identificere og gennemføre energibesparelser. Det frigiver tid til at tale med driftspersonalet i bygningerne. Når de kommunale medarbejdere vender tilbage til kontoret, kan de også rapportere gennemførte tiltag i systemet og holde øje med, om de opnår de forventede besparelser i løbet af de næste par måneder.

‍

Det nye system har ført til betydelige energibesparelser.

Thøger Niels Pørtner understreger, at selvom det koster penge at investere i datadrevet energistyring, så er der flere penge at spare; det gælder både i form af energibesparelser og den arbejdstid, som systemet sparer medarbejderne for at bruge på dataloggere, opsætning af rapporter, konfiguration og vedligehold af alarmer, manuel dataanalyse osv.

Siden projektet startede i 2021, har kommunen sparet mindst 1 million kroner. Besparelserne har primært været på ventilation og indstillinger i de tekniske anlæg. Da overvågningen af varme- og vandforbruget startede meget senere end el, forventer kommunen at se betydelige besparelser fra disse områder i de kommende måneder.

"Det er fedt, at analysearbejdet og databehandlingen nu tager så lidt tid, at vi kan bruge vores energi i bygningerne. Nu bliver tiden brugt på det, der skaber værdi. Det kan godt være, at nogle af analyserne virker simple, men i mine øjne er det bedre, end hvad vi kan gøre. Og vi stoler på, at der er noget at handle på, når vi kommer ud i bygningerne," siger Thøger Niels Pørtner.

‍